Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vuggestuen

Velkommen til vuggestuen

Hvem er vi? 
Vi hedder Stilken, og er Væksthusets vuggestue. Vi er én stor stue, hvor alle børn og voksne kender hinanden. Om formiddagen deler vi os op i vores Lillegruppe og Storegruppe. Her vil der være tilrettelagt pædagogiske aktiviteter, med afsæt i de 6 læreplanstemaer, som er tilpasset børnenes nærmeste udviklings zone. 
Hos os får I, dygtige og nærværende pædagoger, som er gode til at skabe tryghed og små hjerterum, hvor der er plads til at dit barn kan udvikle sig selvstændigt i store og små børnefællesskaber.

Lillegruppe 
Her har vi fokus på at børnene skal lære at gå i vuggestue, og lære vores rutiner m.m. at kende, samt at danne sociale relationer, med andre børn og voksne bl.a. igennem leg.  

Storegruppe  
Her har vi fokus på at skabe en rød tråd mellem vuggestue og børnehave. Vi har et øget fokus på selvhjulpenhed og selvstændighed, som forbereder børnene til børnehavelivet. For at gøre overgangen til børnehaven så glidende som muligt, lægger vi stor vægt på at have ugentlig brobygning. 

Fælles for begge grupper er, at vi har et stort fokus på sprog, dette ved bl.a. at have en ugentlig sprogdag. Denne dag kan bl.a. indeholde dialogisk læsning, diverse spil og vokseninitieret lege med sprog i højsædet. 
 

En dag på Stilken 

  • Kl. 06.30 Væksthuset åbner 

  • Kl. 06.45 - 07.30 tilbyder vi morgenmad  

  • Sidste fredag i måneden er der morgencafé, her vil det være muligt at komme ned og spise en bolle med jeres barn, inden I tager på arbejde.  

  • Kl. 08.45 - 09.15 har vi samling, hvor vi efterfølgende spiser formiddagsmad 

  • Vi ser gerne at I afleverer jeres barn senest kl. 08.30, da vi så vidt muligt gerne vil undgå forstyrrelser i det pædagogiske arbejde, som vi laver med børnene under samling. 

  • Hvad laver vi så til samling? 

  • Vi lægger stor vægt på medbestemmelse under vores samlinger. Konkret vil det sige at børnene er med, til at vælge nogle af de sange som vi skal synge.  

  • Vi synger og øver månedens sang og rim. 

  • Vi snakker om hvilke børn der er kommet, hvilke der evt. Ikke er kommet. 

  • Vi snakker om hvilken dag det er, gennemgår dagen ud fra piktogrammer og snakker om, hvordan vejret er den pågældende dag. 

  • Som slutning på samlingen og inden vi spiser madpakker, synger vi vores madsang. Dette er et fast ritual i Væksthusets vuggestue og børnehave. 

  • Kl. 09.30 har vi pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der tager udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer 

  • Kl. 10.45 spiser vi frokost 

  • Kl. 11.15 skifter vi bleer og begynder at putte de børn, der skal sove i barnevogn og krybbe 

  • Kl. 11.50 går de store børn ind og finder deres madras. 1-2 voksne følger med og sidder ved dem i ca. 30 min. Imens de falder i søvn.  

  • Kl. 14.00 Spiser vi eftermiddagsmad 

  • Kl. 15.00 Eftermiddagsaktivitet 

  • Kl. 16.30 Væksthuset lukker  

  • Fredag lukker Væksthuset kl. 16.00